Hvordan omsættes drømme og visioner til oplevelser og besøgstal?
Én ting er at få gode idéer, men hvordan får man dem til at vokse og blive til virkelighed? Hvor starter man? Hvordan sammensætter man den rigtige gruppe af mennesker, og forvandler ambitioner til strategi- og handlingsplaner? Hvordan skaber man opmærksomhed, opbakning og politisk forankring, der modner projektet, og gør det attraktivt for fondene?
På denne Topical Island dykker vi ned i rejsen fra idé til virkelighed. Der findes mange måder at gribe udviklingsprocesser an på og netop derfor har vi nøje udvalgt oplægsholderene for at give et bredt indblik i forskellige projekter og fra forskellige perspektiver.