REGAN Vest

Infografik, Illustrationer, Konceptudvikling, Publikationer og tryksager, Udstillingsdesign, Visuel formidling, Visuel identitet, Wayfinding og skiltning
Kunde: Nordjyske Museer
Hvornår: 2021–2023
Samarbejde: Udstillingsarkitektur og koncept Kumulus
I 1960’erne byggede den danske regering i al hemmelighed et omfattende system af atomsikrede bunkere. En af disse bunkere er REGAN Vest, der idag også er et fascinerende museum om den kolde krig. Vi har omsat datidens historiske kapløb, enorme mængde data og information til en tankevækkende formidling, der giver de besøgende en koldkrigsoplevelse i moderne kontekst.
Tvaerformat
Regan_06

Danmark i 1960’erne. Dybt inde i Rebild Bakker. Et hemmeligt system af bunkere tiltænkt regeringen, embedsmænd og den siddende regent i tilfælde af en atomkrig. Herfra skulle landet ledes gennem en krisesituation.

I dag er bunkerne og den nyopførte museumsbygning åbne for offentligheden som koldkrigsmuseet REGAN Vest. I samarbejde med Kumulus har vi skabt et komplet oplevelsesdesign i en visuel tone, der leder tankerne hen på den kolde krigs æra.

Vores rolle var at skabe en rød tråd i den enorme mængde data, planer og information, der blev akkumuleret i perioden 1950'erne til slutningen af ​​1990'erne.

"Walk Agency har skabt sammenhæng mellem udstillingen og grafikkerne. Når de to ting taler sammen, forstår man for alvor skalaen og konteksten."

– Ulla Varnke Sand Egeskov, museumsinspektør, udstillingskoordinator.

Regan_14
Regan_08
Regan_09
Regan_15

Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer

Det visuelle univers er inspireret af 1960’ernes husstandsomdelte pjece ‘Krigen kommer’, der blev uddelt til borgerne, så de kunne forberede sig på en eventuel krig. Udstillingsfarverne er valgt ud fra de originale farver i bunkeren, og typografien refererer til en æra med skrivemaskiner.

Et af den kolde krigs berygtede karakteristika er det ekstreme hemmelighedskræmmeri og de høje spændinger, som kun embedsmænd kendte det fulde omfang af. Vi udviklede den "hemmelige" skråstreg som en designkarakter, der kan bruges til at understøtte grundelementerne.

"Når man laver en udstilling, skal man være meget kreativ, men også have en god struktur. Det er tydeligt, at Walk Agency var vant til disse processer. De er gode til at forstå hvad det er for et udtryk og indhold vi går efter, og vende tilbage med noget, der er bedre end det, jeg egentlig havde forestillet mig.”

 – Ulla Varnke Sand Egeskov, museumsinspektør, udstillingskoordinator.

Regan_11
Regan_12
Regan_02
Regan_13

De visuelle kommunikationselementer er også anvendt i udviklingen af merchandise. Med blandt andet regnslag, plakater, magneter, krus og postkort får gæsterne mulighed for til at strække oplevelsen ud over Rebild Bakker, og samtidig promoverer de museet efter deres besøg.

Walk Agency

Design, der sætter spor

spor
Tak fordi du kiggede forbi!

Slå på tråden hvis du står med et spændende projekt, har lyst til at vide mere om vores arbejde eller bare har lyst til en kop kaffe og en snak!
Hold dig opdateret:

Instagram →
LinkedIn →

Walk.Agency  |  Balticagade 9  |  8000 Aarhus C  |  Denmark  |  VAT 37839639

Walk Agency
Design, der
sætter spor

Tak fordi du kiggede forbi!
Slå på tråden hvis du står med et spændende projekt, har lyst til at vide mere om vores arbejde eller bare har lyst til en kop kaffe og en snak!

Hold dig opdateret:
Instagram →
LinkedIn →

Walk.Agency  |  Balticagade 9  |  8000 Aarhus C  |  Denmark  |  VAT 37839639

Whistleblower ordning

View